Nordisk Safari Klub
Trofæopmålinger, jagtrapporter, jagtrejsemagasin & skydninger

Krybskytte straffes med tegnefilm

Lawrence County, Missouri: 29 årige David Berry, der ulovligt har skudt og dræbt hundredvis af hjorte, er blevet dømt til 1 års fængsel for sit krybskytteri. Herudover kræver dommen at David skal tvinges til at se Disney-tegnefilmen ’Bambi’ mindst én gang om måneden, mens han afsoner sin straf. Tegnefilmen fra 1942 handler om hjortekalven Bambi, der må klare sig på egen hånd, efter at hans mor er blevet skudt og dræbt. Den første visning for den fængslede krybskytte fandt sted den 23. december.


David blev taget på fersk gerning i august og har i retten erkendt sig skyldig i ulovligt at have skudt og dræbt hjorte i det der, ifølge lokale myndigheder, er en af de største sager om ulovlig jagt i delstatens historie.


(USA Today)