Nordisk Safari Klub
Trofæopmålinger, jagtrapporter, jagtrejsemagasin & skydninger

Pigeskydning i Ulfborg

DATO: 15.06.2019 - 08:30 til 16.06.2019 - 14:00

Årets hyggeligste, sjoveste og mest inspirerende riffelskydnings-arrangement ... kun for kvinder!  Arrangementet er åbent både for medlemmer og ikke-medlemmer af Nordisk Safari Klub. Tag en veninde under armen eller kom frisk alene...

Igen i år vil der været et spændende program med jagtrelevant skydetræning samt tid til socialt samvær.           

Praktiske oplysninger: Medbring riffel, praktisk tøj og masser af ammunition. Der skal anvendes max. 50 patroner ved feltskydningen søndag formiddag. Forbruget af patroner i løbet af lørdagen afhænger helt af skydelysten. Medbring rigeligt.... Spørgsmål kan rettes til Jette Jakobsen på tlf. 24938311 eller jette.hunter@gmail.com

OBS! Medlemmer kan opnå 10% rabat på pigeskydning ved at benytte billetkoden NSK2019 i billetportalen

Klik her for tilmeldning

Citater fra seneste års deltagere: 'Uanset om du er ny eller mere erfaren jæger, så er weekenden yderst lærerig, og giver et rigtig godt fundament til at blive fortroligt med sit våben og sine evner/grænser. Så gør det jo heller ikke noget at det er mega hyggeligt selskab og der er mulighed for at netværke med andre kvinder, som nyder at gå på jagt'.....  'For mig personligt er det også årets bedste skyde weekend. Nye og gamle venner. Masser af krudt og kugler og et kanon selskab. Og et par fif hist og her. Lærte også selv noget nyt i år ang. kikkertsigte. Og glemmer jeg det, så vær ganske rolig. Jeg kommer igen til næste år.'.....    'Alle er smadder gode til at tage hånd om nye skytter, har oplevet helt nye deltagere komme og ikke vide hvad weekenden går ud på, og i løbet af meget kort tid, er vedkommende en del af flokken'.....    'Simpelthen bare den bedste weekend på året'.....    'Det er weekenden, hvor vi sammen og på egen hånd udforsker og udvikler kendskabet til vores rifler, hvor instruktørerne er meget tålmodige og ingen spørgsmål er for dumme, og hvor der er plads til et godt grin. Den bedste legeplads man kan få at øve sig på sammen med gode legekammerater'.....    'Jeg er så glad for at nogle skydegale damer gav mig en plads i bilen i 2013. Så jeg nu også hvert år glæder mig vildt til at komme til pigeskydning i Ulfborg og have det sjovt  og mødes med alle de skydegale damer og dygtige instruktør, så jeg hvert år bliver bedre til skydning. Så ser jeg også frem til Finn Kallesø Sørensens lækre vildtretter.'