Nordisk Safari Klub
Trofæopmålinger, jagtrapporter, jagtrejsemagasin & skydninger

Jagtfeltskydning i Ulfborg

DATO: 04.05.2019 - 09:00 til 14:00

Så er der igen lagt op til en sjov og lærerig dag på skydebanen sammen med gode jagtkammerater ved Nordisk Safari Klubs jagtfeltskydning i Ulfborg. Vi har arrangeret en spændende og varieret skydning, hvor vægten er lagt på jagtrelevant træning af situationer du vil kunne komme ud for på en jagttur.

Feltskydningen har til formål at dygtiggøre riffelskytter i jagtrelevant skydning. Skydningen er et arrangement med en god stemning, hvor det er muligt at få træning med sin jagtriffel sammen med andre jægere med samme interesse.

Der er ved skydningen lagt vægt på:

• At gøre situationerne på de enkelte standpladser så realistiske som muligt.
• At træne i brugen af relevante hjælpemidler
• At lære at placere et godt dræbende skud (hjerte-/lungeskud) til forskellige vildtarter

Skydningen består af 6-7 standpladser og der skal bruges max. 50 skud med egen riffel.

Der må ikke bruges mundingsbremse ved skydningen, men lyddæmpere er tilladt.

Der er skydetider fra kl. 9.00 til kl. 13.24 med 12. minutters interval, i alt 110 skytter.

Skydningen gennemføres i hold af 5 deltagere. Tilmelder du ikke et helt hold, vil de øvrige pladser på holdet blive solgt individuelt. Skytter, der tilmlder sig enkeltvis, henstilles til at vælge skydetider, hvor der allerede ER solgt én eller flere billetter, dvs. fylde skydetiderne ud. Derved er der skydetider med 5 pladser tilgængelige for de, der ønsker at booke et helt hold.  

I/du bedes være klar til at gå ud til banen 45 min. før skydetid. Skydningen er åben for alle, både medlemmer og ikke-medlemmer af Nordisk Safari Klub. Ikke-medlemmer SKAL dog tilkøbe 'Tillæg for ikke-medlem af NSK' ved billetkøbet, dvs. en samlet billetpris på kr. 250.

Før/efter skydningen håber vi, at I vil kigge forbi udstillerne på dagen.... 

Spørgsmål kan rettes til Jette Jakobsen på tlf. 24938311 eller jette.hunter@gmail.com

Klik her for tilmelding