Nordisk Safari Klub
Trofæopmålinger, jagtrapporter, jagtrejsemagasin & skydninger

Donald Trump Jr. sikrede SCI 340.000 dollars.

 

Ved afslutningen af SCI årlige convention i Reno, var Donald Trump Junior inviteret til at holde en tale og samtidig annoncere lidt for en donation der inkluderede ham selv. Det indbragte hele 340.000 dollars (DKK 2.3 million) til SCI Foundation Sables og deres arbejde med at informere verden om vigtigheden af jagt som forvaltningsmodel.

Hans tale, der angiveligt var en kombination af humor og seriøsitet, handlede blandt andet om sin ikke helt almindelige opvækst som søn af en milliardær, men også hvordan han tidligt blev eksponeret til udendørslivet i almindelighed og jagten i særdeleshed. Han fortalte om hvordan hans morfar tog ham med til det kommunistiske Tjekkeslovakiet om sommeren, og lærte ham at arbejde med træ og vise ham den barske virkelighed som andre, knapt så heldige, mennesker stod over for. Han omtalte også en lærer der havde haft stor betydning for ham i forhold til naturforståelse og jagt, hvilket senere medførte en passion for jagt i almindelighed og trofæjagt i særdeleshed. På trods af den modstand han havde mødt for forskellige sider.

Hans tale syntes at have løftet stemningen før den efterfølgende auktion over aftenens mest omtalte donation, for den opnåede top-pris. Selve donationens indhold var en jagt sammen med Donald Trump Junior og hans søn i Alaska efter Sitka black-tailed deer. Donationen røg hurtigt op i astronomiske højder og sluttede med et bud på 190.000 dollars, hvilket må siges at være en del over markedsprisen.

På overraskende vis, annoncerede Mr. Trump straks herefter, at outfitteren havde accepteret at udbyde endnu en tilsvarende jagt på samme betingelser. Budkrigen fortsatte hermed og endte denne gang i 150.000 dollars. Det bragte således den samlede donation op på 340.000 dollars.

Auktionen fortsatte med salg af andre donationer til skyhøje priser og satte dermed et fint punktum for SCIs Convention 2020.

De næste to Conventions i 2021 og 2022 bliver afholdt i Las Vegas, Nevada.