Nordisk Safari Klub
Trofæopmålinger, jagtrapporter, jagtrejsemagasin & skydninger

Safariskydning i Ulfborg - AFLYST

DATO: 04.04.2020 - 08:30 til 05.04.2020 - 14:00

AFLYST   AFLYST   AFLYST

Den traditionsrige skydeweekend på Ulfborg Skyttecenter - i år med nye indslag! Som altid vil der være masser af mulighed for at træne med jagtriflen og for at møde både nye og gamle venner. Medlemmer af NSK må tilmelde ét ikke-medlem også....

Alle medlemmer opfordres til at komme med deres jagtrifler og få noget relevant træning. Lørdag omfatter programmet  indskydning og træning på 100 m, fri træning i terræn 1 (test dig selv og dit grej på forskellige vildtskiver og afstande ud til ca. 300 m), ”Årets hjortejæger”-øvelse i drivjagt på grisebanen hvor der skal skydes både løbende og opdukkende grise, ”Vildmarksskydning”  hvor der skydes på 100+200+300m efter reglerne for Nordisk Safari Klubs egen Vildmarkskydning, træning på langt hold 600 m bane (kun eftermiddag), bjørneprøve samt et par nye indslag, herunder "Ulven-kommer"-skydning. Lørdag aften afholdes 'Jægermiddag' samt hygge og social samvær (drikkevarer medbringes eller kan købes på stedet). Mange når at skyde mellem 100 og 300 skud på denne lørdag, så medbring rigeligt ammunition. Vi hjælpes ad med at passe banerne, hvor dette er påkrævet.

Søndag afholdes årets safarijagtfeltskydning (max. 50 patroner). Banerne i Ulfborg er godkendte op til kaliber 50BMG. Det burde være tilstrækkeligt....Alle former for mundingsbremse ikke tilladt, men lyddæmpere er velkomne. Vi håber at mange vil støtte op om dette hyggelige og udfordrende arrangement.... Overnatning sker på 4-sengs værelser på skyttecentret. Ønskes overnatning i hytte, skal dette bookes direkte ved skyttecentret. Spørgsmål kan rettes til Jette Jakobsen på tlf. 24938311 eller jette.hunter@gmail.com