Nordisk Safari Klub
Trofæopmålinger, jagtrapporter, jagtrejsemagasin & skydninger

Sauer fabrikken i Eckernförde Tyskland lukker.

 

Allerede i februar blev omkring 130 medarbejdere sendt på arbejdsfordeling på grund af svigtende ordretilgang, og nu lukker fabrikken endegyldig.

Hvornår den endelig slutdato er, ligger dog endnu ikke fast. Den svigtende ordretilgang skyldes i høj grad at det tyske forsvar ikke som tidligere har placeret nogle endog meget store ordrer hos våbenfabrikken. Adm direktør for fabrikken Tim Castagne forklarer at indenlands afsætningen i de senere år, er blevet stærkt reguleret og at det ikke længere er rentabelt kun at producere sports og jagtvåben, samt håndvåben til politiet. Sauer er en del af L&O gruppen SIG Sauer, og fabrikken i USA har i de sidste år klaret sig udmærket bl.a. på grund af store og lukrative ordre til det amerikanske militær, vel at mærke en ordre der løber over en 10 årig periode.