d. 17 Juni klokken ca. 7:50 lokal tid modtog Yavapai County Sheriff’s Office (YCSO) adskillige nødopkaldom en mand, der var ved at blive dræbt af en sortbjørn i Groom Creek-området, syd for Prescott i Arizona. Da betjente fra YCSO og Prescott Police Department ankom til stedet, som var i et skovrigt og fjerntliggende område, fandt de Steven Jackson, 66 år gammel fra Tucson tilsyneladende død på grund af et bjørneangreb, med bjørnen liggende død i nærheden. Betjentene kontaktede Arizona Game and Fish der også sendte folk til området.
Fra adskillige vidneberetninger og på baggrund af de indledende undersøgelse af stedet, havde Mr. Jackson siddet og drukket kaffe ved et bord på sin ejendom, hvor han var i gang med at byggede et nyt hjem. Det ser ud til, at en sort hanbjørn angreb Mr. Jackson, og slæbte ham cirka 20 meter ned ad en skråning.
Naboer, der hørte offeret skrige, forsøgte at gribe ind ved hjælp råb og brug af bilhorn, men bjørnen slap ikke Mr. Jackson, før en nabo hentede sin riffel og skød på bjørnen for at få den til at stoppe. Desværre er Mr. Jackson på det tidspunkt tilsyneladende allerede afgået ved døden.
Ifølge Arizona Game and Fish og bekræftet af YCSO er dette angreb, meget ualmindeligt og usædvanligt, med kun ét andet fatalt angreb registreret siden midten af 1980’erne. Efter de indledende undersøgelser ser der ikke ud til at være noget på angrebs-stedet, der ville have udløst et angreb fra bjørnen, såsom mad, en kogeplads eller adgang til vand.
Der er ingen trussel mod offentligheden, da denne bjørn er blevet nedlagt. Det sted, hvor angrebet fandt sted, var ikke i nærheden af rekreative områder beregnet til camping, men folk advares stadig om at tage de rette forholdsregler, når de camperer. Det indbefatter at låse mad inde i køretøjet og ikke have genstande i det åbne, såsom tandpasta og andet med stræk duft, der kan lede en bjørn til campingområdet.
YCSO vil udføre undersøgelsen om dødsårsagen, mens Game and Fish vil undersøge, hvad der kan have udløst angrebet.
Begge undersøgelser er lige begyndt, og flere oplysninger vil blive frigivet, når de er tilgængelige.
YCSO og Game and Fish advarer folk om ikke at skyde bjørne, som de ser, medmindre der er en overhængende trussel mod egen eller anden person.
Kilde: Yavapai County Sheriff på Facebook