Nordisk Safari Klub

Længere jagttid på sikavildt i Irland

Over natten forlængede de irske myndigheder sidst i februar jagttiden på sikahind med en måned, mens den for hjortens vedkommende blev mere end fordoblet, så den nu er ni måneder lang.
Den irske bestand af sikavildt har opleve en eksplosiv vækst gennem de seneste 15 år, både hvad angår antal og geografisk udbredelse. På grund af mangel på nøjagtige hjortevildttællinger og et pålideligt indberetningssystem til registrering af nedlagt sikavildt har det været vanskeligt for myndighederne at få et klart overblik over situationen. Dette har resulteret i et stigende antal klager fra bl.a. landmænd.
For at tackle situationen nedsatte den irske landbrugsminister Charlie McConalogue sammen med ministeren for kultur- og naturarv Malcolm Noonan i september 2022 et udvalg kaldet Irish Deer Management Strategy Group (IDMSG).
Som udvalgsformand udnævnte man mælkeproducent Teddy Cashman. At en landmand skulle være formand for gruppen vakte dog en del opsigt, da mange måske havde forventet en formand med en mere videnskabelig baggrund eller i det mindste erfaring med forvaltning af hjortevildt. Ikke desto mindre blev det altså en mælkeproducent, som kom til at lede udviklingsstrategien for forvaltning af det irske hjortevildt.
Nogle interessegrupper var bekymrede for om regeringen ville animere til hårdere afskydning af hjortevildtet, en bekymring der var grund til. I slutningen af 2023 offentliggjorde IDMSG en rapport med otte kortsigtede og otte lidt mere langsigtede anbefalinger. Anbefalingerne lød bl.a. på oprettelse af enheder til at stå for hjorteforvaltning i kritiske områder med tætte bestande, samt på at arbejde med udvikling af markedet for hjortevildtkød og dermed give større incitament til at afskyde hjortevildtet. Blandt anbefalingerne var også en grundig gennemgang og måske ændring af jagttiderne, specifikt jagtsæsonen.
Den 29. februar 2024, sidste dag i jagtsæsonen for sikavildt, annoncerede Malcolm Noonan så en revideret jagtsæson for sikavildt. Med øjeblikkelig virkning blev jagtsæsonen for hinder forlænget med en måned, mens hjortenes jagsæson blev forlænget markant mere. Den nye jagtsæson betyder, at jagttiden for sikahjorte løber fra begyndelsen af august til slutningen af april, hvilket er en voldsom forlængelse fra de tidligere fem måneder (september til december) arten havde jagttid. Jagtsæsonen for hinder er nu fra den første november til slutningen af marts.
Beslutningen om den forlængede jagttid blev mødt med overraskelse, både på grund af hastværket og omfanget. Der kan også stilles spørgsmålstegn ved, hvordan bestandsudviklingen forventes at kunne vendes ved en forlænget jagttid på hjortene og en mindre forlængelse for de produktive hinder. Det må dog antages, at ministeren har været under et betydeligt pres for at gøre noget ved den voksende hjortevildtbestand og derfor blot har reageret impulsivt for at få ro på området og lette noget af presset.
Denne ”mærkværdige” og skæve forlængelse af sæsonen må antages at kunne få negative konsekvenser for vildtforvaltningen i Irland og i særdeleshed for hjortevildtbestanden.
– Jeg er bekymret for at den lange jagttid kan få en negativ virkning på antallet af chancer for at nedlægge stærke hjorte i brunsten, da der desværre vil blive nedlagt trofæbærende hjorte i de første måneder af året, siger ejer af Irish Deer Hunting Niels Nielsen.
Den danske outfitter synes altså heller ikke begejstret over ændringen, der efter hans overbevisning vil kunne skade den stemningsfulde jagt på sikahjorte som er en af Irlands største jagtlige attraktioner.
– Det har allerede betydet, at der udbydes sikahjorte til afskydning i januar, februar og marts, hvor hjortene er kedelige at se på og udsultede efter vinteren, slutter han.

Få rabat hos Gamefair

Til fordel for vores medlemmer indgik Nordisk Safari Klub sidst i september en rabataftale med Gamefair ved Nærum i Nordsjælland. Butikken har eksisteret i mere end 25 år og butikkens

Læs mere »

Tak!

Sidst i september modtog Nordisk Safari Klubs kommunikationsafdeling tæt på 4.000 € fra Labrador Cargo og deres kunder. Vi vil gerne sige stor tak til virksomheden og deres kunder for

Læs mere »

Jagten er værd at kæmpe for!

Under overskriften ”1% for jagtens fremtid!” indgik Nordisk Safari Klub midt i september en samarbejdsaftale med Michaels Jagt & Fiskeri v/Lars Olsson i Svendborg. Samarbejdet går i al sin enkelthed

Læs mere »

VIDSTE DU AT

Vidste du at sort næsehorn næsten var udryddet af krybskytter i 1995. i 2004 genindførte man trofæjagt på enkelte gamle tyre i Sydafrika og Namibia. Et sort næsehorn kan indbring

Læs mere »

Formandsskifte i Nordisk Safari Klub

I forbindelse med Nordisk Safari Klubs bestyrelsesmøde d. 3. september 2024 meddelte Niels Thaning, at han ønskede at forlade posten som formand for klubben og samtidig udtræde af bestyrelsen. –

Læs mere »