Elgmærkeskydning for alle
Så er der igen lagt op til en sjov og lærerig dag på skydebanen sammen med gode jagtkammerater ved Nordisk Safari Klubs elgmærkeskydning for alle i Ulfborg.
Her skydes til løbende elg og du kan tage det svenske jægerforbunds elgmærker.
Der skydes i hold á 5 skytter i timen, 5 serier pr. skytte. Der må ikke bruges mundingsbremse ved skydningen, men gerne lyddæmper.
Tilmelder du ikke et helt hold, vil de øvrige pladser på holdet blive solgt individuelt.
Skytter, der tilmelder sig enkeltvis, henstilles til at vælge skydetider, hvor der allerede ER solgt én eller flere billetter, så skydetiderne fyldes ud. Derved er der skydetider med 5 pladser tilgængelige for de, der ønsker at booke et helt hold.
I/du bedes være klar til at gå ud til banen 15 min. før skydetid. Skydningen er åben for alle, både medlemmer og ikke-medlemmer af Nordisk Safari Klub (er du ikke medlem, kan du med fordel læse mere lige her).
Ikke-medlemmer betaler en højere pris for skydningen, dvs 100 kr/ 5 serier. Spørgsmål kan rettes til info@nordisksafariklub.com
Afholdes på Ulfborg Skyttecenter.