Til fordel for vores medlemmer indgik Nordisk Safari Klub sidst i september en rabataftale med Gamefair ved Nærum i Nordsjælland. Butikken har eksisteret i mere end 25 år og butikkens tre kapaciteter; ejer og rådgiver Brian B. Jørgensen, partner og rådgiver Tonni Rigby samt rådgiver Michael Staugaard råder tilsammen over mere end 75 års erfaring – altså trekvart århundrede.
Butikkens rådgivere er nøje sammensat af jægere med hver sine spidskompetencer. Gamefair er kendetegnet ved stor professionalisme og integritet, og man vil således hellere henvise en kunde til en konkurrent end at sælge f.eks. et våben, som ikke er det rigtige for den pågældende kunde.
– Vi byder altid vores kunder velkommen, som var de gæster i vores egne hjem, understreger Brian B. Jørgensen og fortsætter:
– Kunderne mødes med et varmt smil og en oprigtig interesse for den enkelte og med fokus på, hvilken rådgivning og hvilket udstyr kunden behøver, og så giver vi os god tid med kunderne!
Faglighed, ærlighed, tillid og interesse er ikke altid de mest rentable dyder, men hos Gamefair har man dannet præcedens for at disse dyder, er de mest bæredygtige.
Skal du på jagtrejse og ønsker du at få riflen kontrolleret inden afrejse, er et besøg hos Gamefair måske løsningen, idet butikken har egen våbenmekaniker på eget værksted.
10% til medlemmer af Nordisk Safari Klub:
Hos Gamefair får medlemmer af Nordisk Safari Klub – ved forevisning af medlemskort – 10% rabat ved køb af udstyr.
Rabatten gælder ikke ammunition, våben og i forvejen nedsatte varer.
Gamefair er altid friske med et godt tilbud på både våben og ammunition.
Gamefair ApS
Nærum Hovedgade 78-84
2850 Nærum
Danmark
Telefonnr.: 45 80 90 16
E-mail: gamefair@gamefair.dk
www.gamefair.dk