Nordisk Safari Klub

Jagten genåbnes i Ukraine

Det er svært at forestille sig, hvor massivt et mere end fem kilo tungt sikahjortegevir er, før man har stået med et i hånden – men de findes.

Inden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 var landet et oplagt valg, for jægere som ønskede at nedlægge et eksemplar af den manchuriske sika. Efter invasionen lukkede myndighederne for jagturisme i de ukrainske statsrevirer og således også for jagten på statsrevirernes massive sikahjorte, som kan opnå en kropsvægt på over 110 kilo.

Arten stammer fra Manchuriet i den sydøstlige del af Rusland, hvor det – også efter invasionen – har været muligt at jage den, såfremt man tør vove sig ind i Rusland.

Der findes også introducerede fritlevende bestande af manchurisk sika i eks. Tjekkiet, Skotland og England.

Både hjorten og geviret giver mindelser om den japanske sika, som vi kender fra eks. Skotland, Irland og England, og det maksimale antal sprosser i geviret er – som hos den mindre japanske art – normalt fire på hver stang.

Selvom det kan synes ude af proportion, når man ser på de uhyrligheder som foregår ved fronten i Ukraine – og nu også i Rusland – så er det svært som naturelsker ikke at sende det ukrainske sikavildt en tanke i disse svære år, med håbet om at stammen stadig må være stærk, når krigen engang er forbi.

Som et lyspunkt i mørket så oplyser outfitter Roy Hrelja – der inden invasionen var kendt for at arrangere jagt på manchurisk sika i Ukraine – at de ukrainske myndigheder har planer om at åbne for jagten i statsområderne fra denne sæson.

På sin Facebookside Hunt Ukraine skriver han, at han håber, at han snart kan være tilbage i Ukraine som outfitter, så han kan hjælpe endnu flere jægere med at nedlægge deres drømmetrofæ.

Formandsskifte i Nordisk Safari Klub

I forbindelse med Nordisk Safari Klubs bestyrelsesmøde d. 3. september 2024 meddelte Niels Thaning, at han ønskede at forlade posten som formand for klubben og samtidig udtræde af bestyrelsen. –

Læs mere »

Har du styr på markedsføring?

Nordisk Safari Klub er en klub for engagerede og dedikerede medlemmer, der elsker international jagt og arbejdet med at bevare den. Klubben er i høj grad drevet af frivillige som

Læs mere »

SØREN LINDBJERG – NSK SLAM 100

Nordisk Safari Klub har indstiftet en række forskellige Slams, som du kan studere nærmere på denne side: Slams Ved dette års uddeling af Slams modtog Søren Lindbjerg fra Aarhus plaquette

Læs mere »

LARS BJERREGAARD NIELSEN – NSK Slam 50

Nordisk Safari Klub har indstiftet en række forskellige Slams, som du kan studere nærmere på denne side: Slams Ved dette års uddeling af Slams modtog trofæopmåler Lars Bjerregaard Nielsen en

Læs mere »

KASPER PEDERSEN – NSK SLAM 50

Nordisk Safari Klub har indstiftet en række forskellige Slams, som du kan studere nærmere på denne side: Slams Ved dette års uddeling af Slams modtog konservator Kasper Pedersen fra Nordjylland

Læs mere »

Hvad er Nordisk Safari Klub?

Den 11. maj 1972 stiftede Finn ”Stoffer” Kristoffersen, Claus Riber og J. Bitsch-Larsen Nordisk Safari Klub i ”Stoffers” bolig ved Kalø. Klubbens formål var, at vække og øge interessen for

Læs mere »