Nordisk Safari Klub
Trofæopmålinger, jagtrapporter, jagtrejsemagasin & skydninger

CWD-problemer i Norge og Nordamerika

I både Norge og Nordamerika kæmper man mod den frygtede sygdom, der rammer hjortevildt. I Norge planlægger man nedskydning af 2.000 rensdyr og i Texas skærper man reglerne for transport og trofæhåndtering.

Tidligere på året meddeltes det at Norge planlægger at udrydde bestanden af vildren i Nordfjella, i et forsøg på at hindre den dødelige CWD (i Norge kaldet skrantesyge) i at sprede sig geografisk og til andre bestande af ren, elg og hjort. Dermed vælger man i Norge en langt mere radikal løsning end andre steder i verden, hvor sygdommen er konstateret. CWD findes i USA og Canada hos mule deer, whitetail, elk og elg og i Syd-Korea hos dyr der er blevet importeret fra Canada.

CWD (chronic wasting disease) er en smitsom, kronisk, neurologisk sygdom hos hjortedyr, en sygdom der er i familie med kogalskab hos kvæg og Creutzfeldt-Jakobs sygdom hos mennesker. De mest fremtrædende symptomer er vægttab og at dyrene mister deres kropsfunktioner, og sygdommen er altid dødelig. Det er uklart hvordan sygdommen er opstået da hverken bakterier eller virus er involveret, men forskere har for nyligt påvist at kobber kan være en del af grunden til sygdommens opståen og spredning. De prioner som forårsager sygdommen, kan beholde smitteevnen i flere år, idet de via jorden kan optages i vegetation. Der kendes ingen tilfælde hvor CWD er overført til mennesker, men man bør undgå kontakt med hjerne, rygmarv, øjne, milt, tonsiller (mandler) og lymfeknuder fra hjortedyr fra områder, hvor CWD er blevet identificeret.

2000 norske vildrener bortskydes

Ingen ved hvordan sygdommen er kommet til Norge, men viden fra Nordamerika indikerer at sygdommen ikke forsvinder af sig selv, men tværtimod spreder sig hvis ikke der igangsættes modforanstaltninger. Man er derfor i Norge fast besluttet på at løse problemet inden det sker, også selv om den bestand man ønsker udryddet udgør knap 10% af den samlede norske bestand af vildren. Dyrene udgør et vigtigt element i naturen, jagt-traditionerne samt har stor betydning for den samiske del af befolkningen. Bestanden i Nordfjella skal være udryddet inden 1. maj 2018 og beslutningen er taget efter entydige faglige råd. Et af problemerne er at området er vanskelig tilgængeligt og dækker over 3000 kvadratkilometer. Bestanden i området er kendt for at være vanskelig at komme i nærheden af, uden at risikere at de trækker ud af området og derved gør ondt værre. Den ordinære jagt i efteråret 2017 er udvidet, og herefter vil man drive dyrene til indhegninger hvor de kan aflives. Herefter lægges hele området brak i mindst 5 år.

CWD  i USA

CWD i hjortevildt blev fundet første gang i 1967 i en hegnet bestand af mule deer i Colorado i USA og ikke længe efter i nabostaten Wyoming. Først i 1996 fandt man de første forekomster udenfor det område. Godt 15 år senere, i 2012 havde man fundet sygdommen i 23 amerikanske stater og 2 canadiske provinser. I en af de ramte stater, Texas, der har en intensiv jagtindustri på både vilde og farmede hjorte af alle slags, vakte det stor bekymring da man i 2012 fandt to inficerede dyr i den vestlige del af Texas.  Man havde frem til da testet mere end 26.000 vildtlevende dyr og yderligere knap 10.000 dyr under hegn, uden at finde positive prøver. I håbet om at det kun var et lokalt problem, iværksatte man straks nye regler for transport og trofæhåndtering fra området for at beskytte resten af Texas, hvilket forsinkede udbredelsen. I 2017 går man så et skridt videre, idet Texas Animal Health Commission (TAHC) har indført skærpede regler. Det kræves nu at lodsejere holder styr på de arter der kunne forventes at blive inficeret med CWD, herunder elk, krondyr, sika og alle former for hybrider af hjortevildt, ved at registrere antal og dødelighed. Det gælder både for dyr i hegn og fritstående bestande. Herudover skal man indsende mindst 3 prøver fra døde eller skudte dyr for egen regning. Reglerne gælder ikke et antal andre hjortevildtarter, så som axis, dådyr, barasingha, Pere David mv., idet disse er fundet værende resistente overfor sygdommen.

(Texas Animal Health Commission/Wikipedia/Aftenposten)